Robert Berousek

Alle ved, at man skal være forsigtig, når man går op ad en stige. Det samme ved Robert Berousek. Men han leger med stigen, mens han ubesværet bevæger sig op og ned ad den. Og stigen er fritstående! Det er et flot balancenummer med kraft, tempo og - naturligvis - en udviklet balanceevne.

Robert Berousek

De fleste har prøver at jonglere - sådan lidt for sjovt.Robert Berousek har øvet sig i mange år - ikke for sjovt, men i alvor.Han har lært kunsten af sin far. Resultatet er blevet et forrygende temponummer, hvor Robert jonglerer med tennisketsjere. Fart,behændighed,rytme, timing og hurtige, hvirvlende bevægelser.Det er der alt sammen.Et klassisk cirkusnummer

Armando Liazeed

Maskulin råstyrke i højeste potens når Armando Liazeed udfører håndstands- ekvilibrisme i verdensklasse. Han er en dygtig håndstandsakrobat der står på hænder- to hænder og en hånd- mens han balancerer med sin krop.Han slutter med at stable klodser op, mens han står i håndstand. Og nummeret slutter med en overraskelse.

Flying Regio

Mennesker har altid haft en iboende drøm om at kunne flyve frit gennem luften som fuglene. Flying Regio opfylder denne drøm - i hvert fald ser det ud, som om tyngdeloven er ophævet, når artisterne svæver gennem luften på vej til og fra hinanden. Og for første gang i Skandinavien kan man opleve et luftnummer med to fangere.

Amadeo Folco Jun.

Cirkus og dyr hører sammen. Mennesket har altid - lige fra urtiden - haft lyst til at have dyr omkring sig - tamme dyr, og ofte dyr der af natur er sky. Her præsenterer Amadeo Folco kameler i fri dressur.

Amadeo Folco Jun.

Heste er en betingelse i en stor cirkusmanege.Da det moderne cirkus blev født for 200 år siden, var der overvægt af hestenumre. Sådan er det ikke mere. Men heste er der stadigvæk. I den frihedsdressur, som Amadeo Folco viser, kombineres heste med kameler og dromedarer. Det er næsten som at opleve Noahs ark.

Agnete Enoch

Det kræver en ufattelig energi og stædighed at drive cirkus i dagens Danmark. Det ved familien Enoch. Det har den altid vidst. Og den er opsat på og rustet til at fortsætte - trods det ufattelige slid, der er omkostningen. I år fører Agnete Enoch jer igennem programmet.

Dannebrogs orkester

Vi er enormt stolte over at kunne meddele jer, at vores orkester, som kommer i Cirkus Dannebrog, i år har sat en ny standard for kvaliteten af cirkusmusik i Danmark. Vores band er kendt for at kunne spille alt fra klassisk til de nyeste hits. Vi er sikre på, at vores band vil sørge for en kanon stemning i teltet.

Adriana Folco

Dyr hør hjemme i cirkus. Sådan har det altid været. Dyr, der er tamme og som opfører sig, som de havde menneskeforstand. I fablerne, vi læser op for børn og børnebørn, kan dyr tale og tænke. Det kan de naturligvis ikke i virkeligheden. Men Adriana Folcos to elefanter viser, at elefanter er store dyr med en enorm vægt og styrke, men på samme tid er de adrætte og smidige. Det er næsten som i en fabel.

Duo Centner

Ikke alt i cirkus stammer fra fortiden. For eksempel er cykelnumrene ikke mere end 100 år gamle. Cyklen skulle jo opfindes, inden den kunne finde vej i cirkusmanegen! Men nu er den der, og familien Enochs varemærke er cykelækvilibrisme. I 3 generationer har 2 Haddies og 4 Haddies optrådt ii 5 verdensdele. I år hviler de padalerne - og overlader manegen til en forrygende cykelakrobat på monocykel - den ethjulede udgave af en cykel.

Sandro Sisters

Fire kvindelige luftakrobater, som hvirvler rundt om en stor ring, som svæver over manegen. Bevægelse, styrke og skønhed forenes, når de roterer rundt mellem himmel og jord, ofte med synkrone, koordinerede bevægelser.

Charly Carletto

Igen i år er vi stolte af at kunne præsentere klovnen Charly Carletto, som kommer fra Portugal. Charly Carletto har været fastansat i Spaniens største cirkus de sidste 9 år. Han vil med garanti få gang i lattermusklerne på vores trofaste danske publikum. Glæd jer til at se Charly Carletto for anden gang i Skandinavien.

The Centners

Man kan udmærket forene to cirkusdiscipliner, for eksempel kunstcykling og jonglage. Kombinationer af netop disse to kunstarter giver mulighed for heftig bevægelse, rytme og brug af hele manegens gulvareal - og naturligvis luftrummet over manegen, når keglerne flyver gennem luften i kaskader og forudbestemte mønstre.

Vi elsker vores publikum

Derfor er vores facebook siden dedikeret til jer.
vi ønsker at være tættere på jer besøgende, så hop ind
på siden og “synes godt om” os.

Besøg os på facebook